149.942 danske på Thailand-ferie

Til både jul og nytår melder selskabet tæt på udsolgt, og fra lufthavnene i både Aalborg og Billund er der sat

ekstrafly ind til danskernes foretrukne rejsemål i Det Fjerne Østen.

 

”Mens vi fra København mangler at sælge lidt mere end 20% af vores vinterrejser til Thailand, må vi melde udsolgt fra Aalborg. Fra Billund har vi kun nogle få pladser med afgang den 7. marts. I forhold til samme tidspunkt sidste år ligger Thailand-salget ca. 20% bedre”, siger Jan Vendelbo, direktør i Spies.

 

Selv om flyrejsen til Thailand er omtrent dobbelt så lang som til De kanariske Øer, får Phuket og Krabi besøg af stadig flere børn. Ca. 12% af Spies gæster er under 12 år. Det matcher udmærket det nye initiativ med endnu et familieanlæg, Sunwing Resort, som åbner den 15. november i Kamala med 300 lejligheder. I forvejen har Spies et tilsvarende anlæg i Bangtao med 287 lejligheder.

 

I 2008 holdt 149.942 danskere ferie i Thailand – 8.832 flere end i 2007. Det svarer til en fremgang på 6,3% og Spies venter en tilsvarende fremgang i denne vinter. I alt rejste 825.180 skandinaver på ferie i Thailand i fjor. Af dem var cirka halvdelen svenskere.

Skrevet af Flemming Juul