Århus siger godaw til krydstogtsæsonen

Når ”Rotterdam” fra Holland America Line lægger til kaj på lørdag kl. 10 indledes årets krydstogtsæson i Århus.



Også i år står Holland America Line for de fleste anløb, nemlig ni. I år anløbes Århus af både ”Rotterdam” og ”Veendam” – begge skibe er 1. august i Århus samtidig med ca. 3.300 krydstogtpassagerer.



Sæsonens sidste skib i Århus er Fred. Olsen Lines ”Braemar,” som kun anløber Århus denne ene gang i år.



”Som altid bliver alle skibe modtaget af pigegarder eller folkedans ligesom VisitAarhus’ infokontor på kajen er åbent ved hvert anløb,” oplyser Visit Aarhus.



Med 17 anløb og ca. 20.000 passagerer bliver 2007 et gennemsnitligt krydstogtår i Århus. Sidste år var der 23 anløb og 26.000 passagerer, mens der i 2005 kom 20 skibe med 30.500 krydstogtpassagerer.

Skrevet af