Slut med lange charterkøer

Som et supplement til de traditionelle bemandede check-in skranker kan gæsterne fremover foretage “gør-det-selv” check-in ved hjælp af fire automater i København og to i den jyske lufthavn.

Automaterne giver gæsterne større fleksibilitet. Hvor de bemandede skranker i dag åbner to timer før flyafgang, bliver automaterne åbnet langt tidligere, og gæsterne kan komme af med deres bagage og få deres boardingkort, hvis de er kommet i god tid i lufthavnen.

“Processen er enkel. På automatens tastatur indtaster passageren sit bookingnummer fra rejsebeviset eller indscanner en stregkode. Flyselskabet har i forvejen tildelt gæsten et sæde i flyet, så inden automaten udskriver det færdige boardingkort til både ud- og hjemrejsen, skal man blot indtrykke det antal stykker bagage, som man ønsker at medbringe. Automaten udskriver det ønskede antal bagagemærker, som derefter sættes på kufferterne, inden de afleveres ved et specielt “bagagedrop”. Man skal blot huske at sætte bagagekvitteringerne på sit rejsebevis,” siger informationschef Torben Andersen fra MyTravel Airways.

Skrevet af