15% passagervækst for Icelandair

icelandairIcelandair kom ud af tredje kvartal 2014 med en stigning på 15% i forhold til tredje kvartal 2013. 2,1 millioner passagerer mod 1,8 millioner for et år siden.

Den positive tendens ser ud til at fortsætte og de seneste trafiktal viser en vækst på 15% i passagertal for oktober. Det er 212.904 passagerer i oktober 2014 mod 184.835 i oktober 2013.

De første 10 måneder af 2014 viser en samlet passagervækst på 16% i forhold til samme periode i 2013 eller 2,3 millioner rejsende mod knap 2 millioner.

På de transatlantiske flyvninger har stigningen været 23,6% i oktober. Icelandair åbnede tidligere i år Vancouver og Edmonton og annoncerede for nylig at Portland, Oregon, bliver en del af rutenettet fra midten af maj.

I 2015 får Icelandair 39 destinationer, hvoraf de 14 er i Nordamerika: New York (JFK & Newark), Boston, Washington D.C., Orlando, Minneapolis/St. Paul, Denver, Seattle, Anchorage og Portland i USA og Toronto, Halifax, Edmonton og Vancouver i Canada. Ni destinationer er i Norge, Danmark, Sverige og Finland og de resterende i det øvrige Europa.

x

Læs Også

Billund Lufthavn frem igen

Små 160.000 rejsende benyttede lufthavnen i maj.

Hotelchef: Loyalitetsprogrammer er ren bestikkelse

De internationale hotelkæders loyalitetsprogrammer skal rettelig betegnes som bestikkelse. Det mener chefen for Supranational Hotels.

A380-levering forsinket mindst et halvt år

Flyproducenten kan se frem til betragtelige bøder, vurderer internationale nyhedsbureauer.

SAS får ny kommunikationschef

Troels Rasmussens efterfølger er hentet udenfor flykoncernens egne rækker, og kommer fra Jøp, Ove & Myrthu.

Banal regnefejl ryster Femern-planer

En kommende Femernbro er alligevel ikke så god en forretning, som Trafikministeriet havde regnet sig frem til.

CPH satser på fragten

Københavns Lufthavn har fragten som indsatsområde de kommende år.