150 millioner biler over Storebæltsbroen

Storebæltsbroen_fra_SprogøTransportminister Magnus Heunicke kunne mandag den 26. maj lykønske passagererne i køretøj nummer 150 millioner over Storebæltsbroen siden åbningen i juni 1998.

Det skete ved betalingsanlægget i Halsskov, hvor Magnus Heunicke overrakte blomster, ti ture til broen og en invitation til et besøg i en af broens 254 meter høje pyloner til Nora og Henning Larsen fra Krusaa

Biltrafikken er næsten firedoblet siden færgernes tid. I 1997 blev der overført 8.300 køretøjer i døgnet. I 2013 var døgntrafikken ca. 30.000 køretøjer.

Også togtrafikken er steget betydeligt. I 2013 passerede 8,7 millioner passagerer Storebælt fordelt på knap 42.000 passagertog. I alt krydsede 142 tog dagligt Storebælt i 2013, hvilket er godt 100 flere end før åbningen i 1997.