Benzin i USA under 2 dollars

I sommer jamrede amerikanerne over at skulle betale over 4 dollars for en gallon (3,8 liter) – men nu kan de for første gang i over tre år købe benzin til under 2 dollars for en gallon.



I sidste uge kostede benzin i snit 2,07 dollars pr. gallon, mens prisen nu er 1,89 dollars, skriver USAToday på baggrund af tal fra Energy Information Administration.



De faldende priser hilses velkommen af mange amerikanere, der traditionen tro rejser meget omkring ferien ved Thanksgiving den 27. november.



Alligevel regner bilejernes organisation, AAA, med, at rejselysten i forbindelse med dette års Thanksgiving, vil falde for første gang siden 2002, skriver epn.dk



Den gennemsnitlige benzinpris dækker store udsving på tværs af USA. Således kostede en gallon i Los Angeles 2,19 dollars, mens Houston i Texas havde den laveste pris med 1,70 dollars.

Skrevet af