16 dræbt ved flystyrt i Nigeria

embraer 120Flyet, en Embraer 120, styrtede umiddelbart efter take off fra Lagos lufthavn, oplyser de nigerianske luftfartsmyndigheder.

Flyet, der tilhører Nigeria’s Associated Aviation, medbragte en kiste med liget af en tidligere guvernør, samt flere familiemedlemmer, der var på vej til guvernørens begravelse.

Flyet var undervejs til Akure, en by omkring 225 kilometer øst for Lagos. Flyets sorte boks er fundet og omstændighederne ved styrtet undersøges af en havarikommission med hjælp fra Embraer.

Der var 20 passagerer på flyet, hvoraf de fire har overlevet.