16 kvæstet da piloten vågnede

Det medførte, at 16 passagerer og besætningsmedlemmer kom til skade, berettes i en rapport fra de canadiske luftfartsmyndigheder af begivenheden, som fandt sted i januar sidste år, skriver jp.dk.

 

Piloten led af søvnmangel og var netop vågnet efter en lur og led derfor af nedsat situationsfornemmelse, hedder det i rapporten og undersøgelsesleder Jon Lee mener, at episoden sætter fokus på udfordringen med træthed ombord på fly.

 

Hændelsen skete på en Boeing 767 fra Toronto til Zürich med 95 passagerer og otte besætningsmedlemmer ombord. Piloten var lige vågnet og desorienteret efter en for lang lur. Passagerflyet styrtdykkede 400 fod, før kaptajnen rettede flyet op.

 

14 passagerer og to besætningsmedlemmer blev kvæstet og yderligere syv måtte behandles. Ingen af dem havde sikkerhedsseler på.

 

Den trætte pilot havde sovet i 75 minutter og var faldet i dyb søvn på trods af en regel om ikke at sove mere end 40 minutter. Reglerne for søvn under flyvning er blevet indskærpet.

Skrevet af Flemming Juul