17%flere på ferie med Spies

”Og danskerne har virkelig kæmpet om rejserne. Vores fly fik en belægning på 99,6%. Til sammenligning formår ruteflyene at fylde ca. 75-80% af sæderne. I juli har vi haft ca. 200 tomme sæder. Årsagen har i første række været afbud på grund af sygdom hos gæsten selv eller i den nærmeste familie”, siger direktør Jan Vendelbo.

 

”I juli blev ca. 75% af vores rejser solgt via nettet. Til sammenligning lå netsalget i årets første seks måneder på ca. 58%”, siger han.

 

Mallorca er igen i år gæsternes favoritrejsemål. Hertil rejste ca. 13.000 danskere med Spies i juli – ca. 2.000 flere end i samme måned i fjor. På andenpladsen følger Antalya i Tyrkiet med en procentvis fremgang på ca. 22%, mens Rhodos indtager tredjepladsen på listen over de mest populære rejsemål. Hver femte af Spies’ gæster valgte en rejse med All Inclusive.

 

Stigningen i salget af rejser fordeler sig jævnt over lufthavnene i København, Billund, Aalborg og Odense. Halvdelen af Spies’ gæster rejste fra København, mens ca. 33% fløj fra Billund Lufthavn.

Skrevet af Flemming Juul