Stigende passagertal fra Maersk Air og Sterling

Maersk Air tiltrækker stadig flere passagerer og havde sidste måned 25% flere end juli 2004, svarende til over 300.000 passagerer.

I årets syv første måneder er Maersk Airs passagerstigning 27% – eller ca. 1,5 million passagerer.



Maersk Airs salgs- og marketingsdirektør Anne von Glasow: ”Det er meget glædeligt med en

belægningsprocent over 80% i juli. Hos Maersk Air er det muligt at bestille sin flybillet 11 måneder frem. Vores fremadrettede reservationer er meget bedre end tidligere år, så rigtig mange benytter sig af muligheden for at forudbestille næste års ferie allerede nu.”



Sterlings passagertal har hver måned siden starten af 2002 været højere end i tilsvarende måned året inden, og juli blev ingen undtagelse.



I juli havde Sterling næsten en kvart million gæster på, en fremgang på 6% i forhold til juli 2004. Samlet steg Sterlings passagertal i årets første 7 måneder 16% til næsten 1,2 mio. For årets første syv måneder er den gennemsnitlige belægning på Sterlings fly knapt 82%.



Sterlings kommercielle direktør Stefan Vilner: ”Sidste år havde vi en langt større passagerandel fra charter. Det har vi ikke i år; det viser, at vi har stor succes med at fylde flyene med vores lavpris- rutekoncept.”

Skrevet af