Grand Princess imponerede i København

Der var hektisk trafik ved Orient Kaj i Københavns Frihavn onsdag formiddag. Med en times forsinkelse kom det hidtil største krydstogtskib, som har anløbet havnen, Grand Princess til København med 2.500 passagerer, hvoraf ca. 500 bliver i København et par dage.



250 blev om bord og sejlede af sted igen ud i Østersøen, mens 2.200 andre gik ombord fra den nyindrettede terminal i området – heraf ca. 100 danske gæster, som skulle med på en 10 dages tur.



-Vores største succes i år. Kabinerne er revet væk, siger international marketingchef Trey Hickey til Take Off Daily. “Skandinavien og byerne med København og Skt. Petersborg i front er store trækplastre, og næste år udvider vi sæsonen med fem ekstra afgange i en halvanden måned længere sæson.

Skrevet af