18.000 holder påske i Syden

Spies melder udsolgt til for eksempel Egypten, mens der til Gran Canaria, Tenerife og Madeira er tilsammen under 200 ledige pladser.

 

”Top 5” for påsken er 1 Gran Canaria, 2 Tenerife, 3 Cypern, 4 Mallorca og 5 Madeira.

 

”Problemerne i Egypten gjorde, at vi halverede vores vintertrafik til dette land. Men salget er kommet overraskende hurtigt i gang, og til vinter forventer vi normal produktion”, siger direktør i Spies, Jan Vendelbo.

 

Traditionen tro er påsken ”skiftedag” for charterbranchen. Til og med denne højtid går ca. 65 pct. af al trafik til De Kanariske Øer, men derefter flyver hovedparten af charterflyene til de mere nærliggende rejsemål omkring Middelhavet og Sortehavet.

Skrevet af Flemming Juul