Hvem skal betale hjemtransport ved terror-handlinger?

Diskussionen er igen aktualiseret med bombe-eksplosionerne i Egypten. Danmarks Rejsebureau Forening har i flere år forsøgt at få en afklaring.

Som det ser ud nu, skal kunderne selv betale, hvis Udenrigsministeriet ikke advarer mod, at de rejsende opholder sig i et bestemt område, skriver Berlingske Tidende.

Ifølge Lars Thykier, direktør i Danmarks Rejsebureau Forening, er der flere løsningsmodeller, blandt andet en forsikringsordning eller en afgift på rejserne.

Forbrugerrådet mener, at det er penge fra Rejsegarantifonden, der skal betale for hjemtransport.

Forbrugerminister Lars Barfoed har endnu ikke meldt ud, hvilken side han hælder til. I begyndelsen af maj afholder han et møde med rejsebranchen for at finde en løsning.

Skrevet af