Swiss og Alitalia bejler til Lufthansa

Den schweiziske regeringer er igen-igen klar til at putte penge i Swiss, men denne gang for at gøre det økonomisk trængte flyselskab mere appetitlig for en udenlandsk køber. Det siger landets finansminister, Hans-Rudolf Merz, i et interview med bladet Cash.



Ifølge ministeren skal Swiss inden årets udgang fremlægge en redningsplan. Han anbefaler partnerskab med et andet flyselskab for at Swiss kan overleve. Den schweiziske stat er største aktionær i Swiss, og ministeren sælger gerne denne aktiepost til f.eks. en kommende alliancepartner. Lufthansa er én mulighed, siger han – men det må Swiss’ bestyrelse afgøre.



Og syd for Alperne siger den italienske trafikminister, Pietro Lunardi, at Alitalia hellere skulle se at få smidt slæberne ind hos Lufthansa frem for at blive sammen med Air France i Skyteam-alliancen. Tyskerne er “mere troværdige,” sagde ministeren angiveligt i et interview med avisen Il Tempo. Han sagde ikke noget om, hvor troværdig han forestiller sig at tyskerne opfatter italienerne eller Alitalia.



Ministeren sagde også, at Alitalia altid vil være junior partner i forholdet til Air France og tilføjede, at Frankrig aldrig havde været særlig åben overfor italienerne.



Lufthansa Technik ejer i øvrigt 40% af Alitalias tekniske afdeling.

Skrevet af