19 døde ved flystyrt i Nepal

Alle omkom, da et fly af typen Beech Aircraft fra det lokale Buddha Air med 19 ombord styrtede ned på hjemvejen fra en sightseeing-tur rundt om Mount Everest søndag, oplyser myndighederne i Nepal.

 

De 16 passagerer var turister fra Indien, Japan, Nepal og USA. Desuden var der tre besætningsmedlemmer ombord.

 

Foreløbig antages det, at styrtet kan være forårsaget af dårlig sigtbarhed i forbindelse med kraftig regn.

Skrevet af Flemming Juul