Luksus på 13 meter vand

Det er den amerikanske ubådsekspert, Bruce Jones, der har valgt at bruge 233 millioner på at bygge et undervandshotel.

I forvejen har han købt en af fiji-øerne og bygget landingsbane og hotel på de 200 tønder land.

Ved øen er en stor laguna, og det er i denne, på 13 meters dybde, at hotellet skal bygges. En elevator fører ned til de 20 suiter på 50 kvadratmeter.

Loftet bliver gennemsigtigt og giver dermed udsigt til havet – på en lidt andet måde en sædvanligt.

Alle rum har eget jacuzzi og udendørs projektør, som man kan styre fra sofaen mens champagnen bobler i glasset. Hvis der ikke umiddelbart er fisk i nærheden, kan man med en knap udløse lokkemad.

Der er også en ind- og udgang for dykkere på hotellet.

Prisen bliver 9000 kroner pr. nat. Planen er at bygge to bungalows ude på 300 meters dybde, og her er prisen ifølge Berlingske Tidende på 120.000 kroner.

Kan man nøjes med et værelse på hotellet ovenvande, skal man kun af med 2.800 pr. nat.

Hotellet ventes færdigt i 2008.

Skrevet af