Air France til kamp mod børneprostitution

Videoen varer 90 sekunder og viser bl.a. unge piger på diskoteker, gader og hotelværelser. Pigernes ansigter dækkes af tekst med deres alder, fx ”13 år.”



Men så kommer klikket fra politiets håndjern – og videoen viser en midaldrende mand, hvis ansigt er dækket af (fængselsdommen): “10 år.”

Og speakeren på videoen advarer: ”seksuelle forhold med mindreårige giver fængselsstraffe.”



“Vi viser videoen som led i Air Frances arbejde for at stoppe udnyttelse af børn,” siger en talskvinde for flyselskabet. Videoen vil blive vist på Air Frances 94 langrutefly og vil i gennemsnit blive set af 46.000 passagerer om dagen, skriver Reuters.



Ifølge FN’s børnefond, UNICEF, misbruges mindst en million børn hvert år seksuelt.

Skrevet af