Flyveledere stiger 150.000 kr. om året





Med tilbagevirkende kraft fra 1. maj i år stiger en typisk flyveleders løn i Danmark til 750.000 kr. Det betyder en lønstigning på ca. 150.000 kr. om året. Der er ca. 350 danske flyveledere, og de er konstant fristet af job til højere løn i udlandet.



Efter hvad Take Off erfarer, er der indgået en ny lønaftale mellem Naviar og flyveledernes organisation med virkning fra 1. maj. Den skal sikre arbejdsro og mulighed for at blive færdig med indkøring af nyt flyvekontroludstyr fra årsskiftet, hvilket vil stille store krav til flyvelederne.



Lønstigningen af ukendt størrelsesorden i danske overenskomster er først og fremmest en nødvendighed for at sikre, at flyvelederne ikke friste af tilbud fra udlandet til højere løn. Nu kommer de danske lønninger må niveau med det meste af Europa, selv om der i Mellemøsten og andre steder fortsat gives højere lønninger til velkvalificerede flyveledere.



Naviar skal nu have lønstigningerne godkendt af Statens Luftfartsvæsen, hvorefter det vil blive ca. 10 procent dyrere i gennemsnit at benytte dansk luftrum.

-ejv

Skrevet af