Femernbro åbner for højhastighedstog



Den kommende Femernbro til Tyskland er en mulighed for at bygge en højhastighedsbane på tværs af Sjælland. Det betyder mulighed for at flytte flere tusinde daglige udlandsrejsende fra fly til tog – det er også mulighed for at barbere op til 80 % af CO2-udslippet.



Det mener eksperter, som ifølge magasinet Ingeniøren kræver, at regeringen sætter højhastighedstog på dagsordenen.

”Det er helt absurd, at regeringen ikke har brugt vedtagelsen af Femern Bælt som startskud til at udtænke en samlet vision for, hvordan København forbindes med det europæiske højhastighedsnet,” siger transportforsker ved Danmarks Tekniske Universitet Alex Landex til Ingeniøren.



Transportminister Carina Christensen har tidligere udtalt, at det giver god mening at etablere en højhastighedsbane til Tyskland. Nu har hun skiftet holdning og siger, at det har lange udsigter, fordi omkostningerne er for høje i forhold til kundegrundlaget.

Skrevet af