Selvom nye regler betyder højere bøder til såvel chauffører som vognmænd er der stadig mange skibusser, hvor sikkerheden prioriteres lavere end køre-hviletidsbestemmelserne. Således viser en sammentælling af sidste års politirazzier, at hver tiende skibus, der blev stoppet, havde uorden i hviletidsregnskabet. Til sammenligning var det under tre pct. af lastbilchauffører, der blev stoppet, som ikke overholdt reglerne.
Hos Rigspolitiet vurderer planlægningschef Asger Lund Kristensen, at forhøjelsen af bødestørrelserne ikke har haft den ønskede effekt. ”Efter bødestørrelserne blev hævet, er antallet af overtrædelser blandt lastbilerne halveret til kun 2-3 procent, mens det er ca. ti procent af skibusserne, der sidste år havde fejl, siger han til nyhedsbrevet iDag.

STANDBY.DK Nyt om rejser

