Danskerne kårer Thailand som verdens bedste rejsemål


Thailands ambassadør, Mr. Chaisiri Anamarn, var i går hædersgæst ved den årlige prisuddeling for rejsebranchns aktører, der fandt sted i Billund Lufthavn. Her måtte ambassadøren på scenen, og på sit lands vegne takke for kåringen som ”Bedste Turistland”. Det er godt 2.000 såkaldt ”almindelige danskere”, som på en score fra 1 til 7 har givet topkarakterer til Thailand som rejsemål, og ambassadør Anamarn var i sin takketale ikke sen til at kvittere over for de godt 300 fremmødte branchefolk, også i år sender titusinder af danske turister til alle egne af landet.

Thailand har gennem hele 2005 ydet en markant indsats for at afhjælpe de turismemæssige følgevirkninger af Tsunamien, der 26. december sidste år ødelagde store turistområder i den sydlige del af landet. Og ifølge rejsearrangørerne tyder meget på, at initiativerne har virket, for der meldes allerede nu stort set udsolgt af danske vinterferier til Thailand i den forestående sæson.

Skrevet af