Viagra mod jetlag?

En argentinsk undersøgelse, offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Proceedings of the National Academy of Sciences, beretter, at forskere fra Universidad Nacional de Quilmes i Buenos Aires har undersøgt, hvordan potensmidlet påvirker hamsteres døgnrytme, skriver epn.dk.

Resultatet er, at de hamstere, der fik Viagra var hurtigere til at vende sig til ændringer i døgnrytmen. Faktisk var hamsterne dobbelt så hurtige til at vende sig til en ændring i døgnrytmen på seks timer, hvilket svarer til en flyrejse fra New York til Paris.

Det er tilsyneladende, fordi Viagra hæver mængden af et stof, der hedder cyclic guanosine monophosphate (cGMP), der sætter gang i det indre ur. Den kraftige effekt på hamsterne får forskerne til at håbe, at det også kan virke mod jetlag hos mennesker, skriver BBC News.

Skrevet af