Passagertabet bliver stadig mindre

Mens Københavns Lufthavn i august i år havde 7,6 % færre passagerer end samme måned sidste år, var dykket 6,9 % i september og 6,6 % i oktober i år. Med andre ord falder nedgangen.



Men afmatningen har fortsat indflydelse på lufthavnens regnskab for årets første ni måneder. Omsætningen var 6,6 % lavere og det samlede antal passagerer faldt 7,1 % i 3. kvartal i forhold til samme periode sidste år.



Antallet af passagerer var i årets første ni måneder 10,9 % under samme periode i fjor, en forbedring i forhold til årets første seks måneder, hvor trafiktallet var nede med 13 procent sammenlignet med sidste år.



Forbedringen skyldes en sommertrafik, hvor flere flyselskaber har fortsat ekspansion og åbnet nye ruter.



“Selv om en række flyselskaber fortsat åbner nye ruter, og tredje kvartal viser en forbedring i forhold til første halvår, er det generelt hårde tider. 2009 bliver et af de hårdeste år nogensinde for luftfarten,” siger Brian Petersen, adm. direktør, Københavns Lufthavn.



Lufthavnens omsætning er faldet 6,6 % til 2,2 milliarder kr., og resultatet før skat blev 668 mio. kr., 27,5 % lavere end de første ni måneder af 2008.

Skrevet af