Også bagagekaos i London

Tusindvis af passagerer kom tirsdag til deres rejsemål – men uden bagage. Problemer med bagageanlægget i Stansted, forsinkede 37 Ryanair-fly – og 1.500 stykker bagage kom ikke med lavprisselskabets fly.



Lufthavnen undskyldte, men Ryanairs operationschef, David O’Brien, var ikke imponeret.

Ifølge det franske nyhedsbureau AFP sagde han, at det var tredje dag i rap, bagagesystemet ikke virkede – og at han havde en smule svært ved at forstå at British Airport Authority, der bl.a. driver Stansted, kunne sige, at BAA var ”tilfredse” med hvad der var gjort for at afhjælpe problemet.



“BAA er muligvis tilfredse, men titusindvis af passagerer er i disse dage uenige. Ryanair er dødtrætte af tage balladen for ineffektive BAA-faciliteter i Stansted som ikke virker og som Ryanair og vore passagerer betaler en latterlig høj pris for at bruge,” sagde han.



BAA ejer foruden Stansted også Londons to største lufthavne, Heathrow og Gatwick – samt lufthavnene i Southampton, Glasgow, Edinburgh og Aberdeen.

Skrevet af