Apollo klar med hidtil største sommerprogram

Der er 82.000 rejser fra Kastrup og 40.000 fra Fyn og Jylland. Sommerprogrammet tæller nye rejsemål som Bali (foto), Kefalonia og Amorgos i Grækenland – og Ibiza. Apollo er ifølge egne oplysninger eneste danske rejsebureau med charterrejser til den spanske ø.



”Erindringen om den forsvundne sommer 2007 har sat en skræk i livet på danskerne. Som følge af den enorme efterspørgsel har vi øget vores samlede kapacitet til næste år med flere tusind rejser fra Kastrup, Billund, Aalborg og Odense,” siger Jan Lockhart, adm. dir. Apollo.



Grækenland er Apollos største rejseland med 31 destinationer og 70.000 af de 122.000 rejser fra Danmark.



Et af de nye græske rejsemål er som nævnt Kefalonia. Filmen ”Kaptajn Corellis mandolin” med Nicolas Cage og Penelope Cruz blev indspillet i byen Sami på Kefalonia i Det Ioniske Hav ud for Grækenlands vestkyst.

Skrevet af