Populære ferieområder i Thailand kan være ude af drift i et år

De suverænt bedste måneder for ferieområderne i Phuket og Krabi er fra december til og med februar. Allerede i marts er højsæsonen ved at være forbi. I år er den allerede forbi.



I går sagde guvenør Juthamas Siriwan i Phuket-området til den lokale presse, at man regner med i løbet af tre måneder at have genopbygget 70 procent af de værst ramte turistdistrikter i Phuket, Pang-Nga og Krabi. “Men det er en foreløbig antagelse, og jeg ved slet ikke om vi kan leve op til det,” tilføjede han.



Iagttagere i Bangkok tror, det er alt for optimistisk. De siger til thailandske aviser, at der let kan gå op til et år, før Phuket for alvor igen er klar til at tage mod turister. De tre områder modtager på et normalt år fire millioner gæster, 70 procent fra udlandet.



Royal Garden Resort, der ejer Anantara og Palm Resort & Spa i Khao Lak ,oplyste at det hele er ødelagt. Laguna Resorts oplyste at 50 ud af 900 værelser i området er totalt ødelagt, andre stærkt beskadiget.

Skrevet af