FlyMe`s chef går til Sterling

Det ser ud til, at islandske Fons med majoritetsejer Palmi Haraldsson trækker sig ud af det kriseramte svenske lavprisselskab FlyMe, som det ene øjeblik skal gennem en stor aktieemission, og det næste gennem en tilsvarende lille emission – for at klare dagen og vejen i Sverige.



Ny hovedaktionær bliver Christer Ager Hansen fra Norge, som ikke anses for kapitalstærk. Måske kan det hele på et senere tidspunkt føre til den fusion med Sterling, FlyMe og norske Norwegian, som kan danne grundlag for det nordiske charterselskab. I første omgang kunne det imidlertid se ud som et skridt tilbage for netop denne plan.



Palmi Haraldsson er også formand for Sterling, og her sker der det, at den adm. direktør og kommercielle direktør for FlyMe, islændingen Johannes Georgsson, i næste uge tiltræder som ansat i Planlægningsafdelingen under planlægningschefen Michael Laursen.




Skrevet af