Ingen tvivl om forsikring for katastroferamte

De dansk relaterede forsikringsselskaber som Europæiske og Gouda dækker alle ulemper, som er en følge af flodbølgen i Fjernøsten, så som bortkommet bagage, sygdom og hjemtransport. Måske kunne man undslå sig under henvisning til force majeur, men det bliver der ikke tale om.



“Vi er indstillet på at leve op til det vore kunder kan forvente i en sådan situation, ” siger projektleder Henrik Iding fra Europæiske Rejseforsikring. “Desværre kan vi ikke svare på, hvor mange forsikrede vi har i katastrofeområdet, da kunderne tegner en oversøisk forsikring til en enhedspris. De kan være alle mulige andre steder, men efterhånden som vort kriseberedskab og vort Eurocenter i Bangkok får kontakt, begynder der at danne sig et billede. Og i de kommende døgn vil vi gøre alt for at hjælpe, og det samme vil vore kolleger i andre selskaber,” siger han.

Skrevet af