Hotellerne skyld i tab af konferencer

Konferencearrangørerne oplever, at de ikke kan få oplyst priser på værelser, så de kan give tilbud til interesserede kunder på møder kongresser og lignende.

Administrerende direktør i event-marketingfirmaet Evolution, Rikke Salling, har flere gange ringet forgæves på hotelværelser i byen.

Ifølge hende er det umuligt at få oplyst priser på værelserne, hvis der er andre, som allerede har booket værelserne, selvom det er den samme konference, de giver tilbud på. Det er et brud på en uskreven regel.

Medlemmerne af Wonderful Copenhagens datterorganisation Meetingplace Copenhagen får at vide, hvor en konference gerne vil finde sted i København på et givent tidspunkt. Organisationen fordeler derefter tilbuddet til tre af medlemmerne, og får de ikke entreprisen, skal andre kunne byde ind på opgaven.

Men i praksis foregår det anderledes, idet hotellerne er bange for at sælge varen to gange, ved at oplyse priser til flere forskellige kunder.

(Jyllands-Posten 11. 5. 2006)

Skrevet af