Nu må også cubanere bo på turisthoteller



Efter Fidel Castro har trukket sig tilbage og hans bror, Raul Castro, kom til roret i februar, har regeringen udsendt en række meldinger om reformer.



Først fik det cubanske folk ret til at købe computere, mikrobølgeovne og DVD-afspillere.

I sidste uge blev de så for første gang lovet adgang til mobiltelefoner, og nu får de så også lov til at overnatte på hoteller, der tidligere udelukkende var forbeholdt udenlandske turister.



Hotelansatte har uofficielt udtalt, at de cubanske gæster vil få adgang til hoteller over hele øen fra midnat på mandag. I gennemsnit ligger prisen på en overnatning på hotellerne på Cuba på omkring 17 amerikanske dollars.



Til sammenligning kan oplyses, at den gennemsnitlige cubanske månedsløn ligger på mellem 17 og 30 amerikanske dollars.

Skrevet af