Ejnar Lundt startede karrieren med en læreplads i bankverdenen, men fik efter endt læretid lyst til mere luft under vingerne, og meldte sig til Luftvåbnet. Han uddannedes på Flyveskolen i Aunø og i Canada, og blev først pilot og siden instruktør i Forsvaret.
I 1962 skiftede Ejnar Lundt igen løbebane og fungerede i nogle år som konsulent i et handelsfirma. Flyverdenen trak ham imidlertid tilbage, og fra 1965 blev han Pilot i det daværende Sterling Airways. Her arbejdede Ejnar Lundt sig op igennem organisationen, og blev i 1985 administrerende direktør i charterflyselskabet. En post han besad frem til 1993.
Fra 1995 til 1999 var Ejnar Lundt Flyvechef og Operationel direktør i Star Air, ligesom han gennem sit karriereforløb har siddet i talrige virksomheders bestyrelser.
Ejnar Lundt blev født den 18. november 1936, han døde den 19. oktober 2007.
Der er bisættelse fra Gentofte Kirke den 27. oktober kl. 11.00.

STANDBY.DK Nyt om rejser

