2.200 kroner i print-gebyr hos Ryanair

Familien havde tjekket ind på forhånd og billetterne lå som pdf-dokument på familiens telefon, men var ikke printet ud som boardingpas, fortæller DR.dk. I Ryanairs betingelser står der, at det koster et gebyr på 60 euro eller 60 pund – 445 eller 565 kroner, hvis man ikke selv har printet boardingpassene ud.

 

Det kostede familien 300 Euro – godt 2.200 kroner – ekstra, skriver avisen The Telegraph, hvor familiens overhoved, Suzy McLeod, beretter, at familien betalte gebyret, men delte hun sin vrede på Facebook:

”Da jeg fløj fra Alicante til Bristol i går, havde jeg på forhånd tjekket ind på nettet, men fordi jeg ikke havde printet boardingpassene, krævede Ryanair, at jeg skulle betale 60 euro pr. person!!! Det betød, at jeg blev nødt til at betale 300 Euro for at få dem til at printe et stykke papir! Please, "Synes godt om", hvis du synes, at det er uretfærdigt…:-(

 

Opbakningen har oversteget Suzy McLeods forventninger. Efter fem dage havde 358.000 brugere bakket hende op og efter otte dage – synes 415.700 i dag godt om hendes statusopdatering, og 18.000 har skrevet kommentarer.

 

De fleste finder Ryanairs gebyr er uretfærdigt, latterligt og oprørende, men Ryanairs talsmand Stephen McNamara forsvarer selskabet med, at passagerne gøres opmærksomme på gebyret i vilkår og handelsbetingelser, som man skal bekræfte, man er indforstået med.

 

Ryanair har sit på det tørre, men Facebook- brugerne finder altså flyselskabets gebyrkrav vildt overdrevet.

Skrevet af Flemming Juul