Rejseforsikringen dækker også en-dagsrejser

I sidste uge fastslog Ankenævnet for Forsikring i en ny principiel kendelse, at rejseforsikringen også dækker, hvis uheldet er ude på en sviptur.



Dette blev erklæret, efter et dansk par klagede over, at deres rejseforsikring – ifølge deres forsikringsselskab – ikke dækkede, da parret på en en-dagstur syd for grænsen totalsmadrede deres bil.



Eva Nittegaard, der er salgs- og servicechef i International Health Insurance (IHI), kan konstatere, at flere og flere tager på ultrakorte ture rundt i Europa og resten af verden, og hun opfordrer til at være meget opmærksom på de nye regler for rejsesygesikring.



”Det gule sygesikringsbevis dækker kun i EU-landene og enkelte andre lande, og hjemtransport er ikke længere dækket. Det betyder ganske enkelt, at man som rejsende skal overveje at tegne en rejseforsikring til de fleste internationale rejser – både de korte og lange, hvis man vil være helt sikker på en tryg en-dagsudflugt, ferie eller forretningsrejse,” siger Eva Nittegaard.


Skrevet af