Island Tours solgt til schweiziske IS-Travel


FL Group har netop solgt Islandsferdirs salgskontorer, Island Tours, i Vesteuropa til den schweiziske turoperatør IS-Travel. Ved denne strategiske salg forlader Islandsferdir detailmarkedet i Tyskland, Holland, Frankrig, Spanien, Italien og Schweiz og vil i stedet fokusere på at sælge pakkerejser til Island i hele verden under varemærket Iceland Travel, oplyser FL Group.

Endvidere vil Iceland Travel også markedsføre konferencer og mødeplanlægning i Island.
Prisen på handelen er fortrolig, men salget vil ikke komme til at indvirke nævneværdigt på FL Groups resultat i år.  

Island Tours seks kontorer i Midt- og Sydeuropa er førende, når det gælder salg af Island som destination fra det kontinentale Europa, og islændingen Jón Kjartansson, der ejer IS-Travel, er også en erfaren aktør i rejsebranchen. Islandsferdir og Island Tours’ kontorer vil fortsætte samarbejdet på en række niveauer. I forbindelse med handelen er der ingen planer om at afskedige nogen af de nuværende 20 ansatte på de seks kontorer.

Efter handelen har Islandsferdir 50 medarbejdere, hvoraf de fleste er baseret Island, hvor Stefán Eyjólfsson er administrerende direktør. IS-Travel er specialist i rundrejser med autocampere på sagaøen, men sælger også færdigpakkede ture til bl.a. cykelrejsende, vandrere, familier og hesteinteresserede.

Skrevet af