Flere passagerer hos charterselskab

I første halvår af i år har Thomas Cook Airlines Scandinavia med hovedkvarter i Danmark haft næsten en millioner passagerer. Alene i sidste måned fløj selskabet med over en kvart million gæster, en fremgang på 9,9 %.



Cirka 20 % af gæsterne på flyvninger er fra Danmark. Sverige er største marked med 40 % af passagererne.



”I årets første seks måneder udnyttede Thomas Cook Airlines 95 % af sin sædekapacitet. Ruteflyselskaberne formår som regel kun at fylde 800 af 1.000 flystole,” siger selskabets adm. direktør, Tom Clausen.



Flyselskabet råder denne sommer over to A330-300, seks Airbus 321 og to Airbus 320. Til vinter udvides med et langdistancefly af typen Airbus 330-200. Det giver en samlet kapacitet på ca. 3.100 flystole.



Thomas Cook Airlines Scandinavia har ca. 1.000 ansatte og er en del af Thomas Cook Northern Europe med bl.a. Spies, Skibby Rejser og MyTravel Tango i Danmark. Gruppen sælger ca. 1,5 millioner rejser om året i de nordiske lande.

Skrevet af