Skibby-chef fylder rundt

Chefen for Skibby Rejser, Bente Dyhr, kan mandag den 20. juni fejre 60 års fødselsdag.
Har man sagt Skibby Rejser, må man også sige Bente Dyhr. Som chef for rejsearrangøren med specielle i Grækenland er hun gæstens “mand” til fingerspidserne. Inden hun sælger en hotelseng på et af hendes 17 “små” græske rejsemål, har hun selv ligget i sengen for at checke kvaliteten og samtidig sikret sig, at værtsparret har den rigtige familiære Skibby-ånd.
Bente Dyhrs blev uddannet i Den danske Bank, hvorefter hun rejste til Spanien for at læse spansk. Samtidig søgte Simon Spies guider, og det blev begyndelsen på Bente Dyhrs karriere i rejsebranchen.
Efter Spies-tiden kom hun til l Bangs Rejser og i 1973 til Skibby Rejser.

Skrevet af