Rederi investerer 70 mio. kroner i dansk hotel

”Vi ser store muligheder i samarbejdet med turistorganisationer i Nordjylland, og tror udbygningen kan fremme Frederikshavns attraktionsværdi overfor danske og udenlandske kunder. Satsningen retter sig mod vor største målgruppe på færgerne, familier med børn,” siger Stena Lines direktør i Danmark, Bent Kobberup.



Ombygningen forventes klar til juni næste år. Badelandet udvides med et friluftsbadeanlæg og en svømmekanal gennem hotellet. Det nuværende landskab fornyes med flere attraktioner, klatremur og et småbørnsområde. Endvidere er det planlagt et wellness- og aktivitetsområde i dele af konferenceafdelingen.



”Hotellet har siden åbningen i 1986 fungeret som en stor magnet for rejsende til Frederikshavn. Det er vor forventning, at ombygningen vil tilføre væsentlig flere kunder, frem for alt børnefamilier i efterårs-, vinter- og forårsperioderne,” siger hoteldirektør Finn Rosenqvist.

Skrevet af