Flere med Finnair i juli

Det går strygende for Finlands nationale flyselskab, som netop har offentliggjort trafiktal og regularitet for juli.
Med i alt 703.700 passagerer på gruppens selskaber i juli er der tale om en forbedring i passagertallet på 10,1 procent i forhold til samme måned i fjor. Den internationale rutetrafik er gået frem med ikke mindre end 16,1 procent.
Isoleret set viser Finnair’s ruter en passagervækst på 9,8 procent i forhold til juli 2004, medens chartertrafikken gik frem med 11,7 procent.
Også det Tallinn-baserede Aero AS, der blandt andet flyver mellem Helsinki og de baltiske hovedstæder viser ovenud gode takter og er gået betydeligt frem (405,8 procent). Det samme gælder det Stockholm-baserede flynordic, der fortsat kaprer markedsandele og havde hele 95.900 passagerer i juli, hvilket er en forbedring på 212,6 procent i forhold til samme måned i fjor.
For så vidt angår regulariteten meddeler Finnair, at 89,9 procent af alle fly ankom på tid. For ruterne alene ankom 91,6 på tid.

Skrevet af