Handel med Choice-kæden sat i bero

Manden bag det hele er den norske mangemillionær, Petter Stordalen. Han ejer Choice-kæden i Norden og er største aktionær i det svenske ejendomsselskab Caponas. Det var Capona som skulle købe Choice fri hos den amerikanske ejer K Capital.



Ifølge svenske Travel News er frikøbet sat i bero fordi Capona angiveligt har opdaget hidtil ukendte konkurrenceklausuler i Choices internationale franchise-aftaler.



I øvrigt har handlen mellem de to Petter Stordalen-kontrollerede firmaet været kritiseret som lidt for kreativ; angiveligt for at Stordalen og hans firmaer kunne spare i skat.



Capona skulle først købe K Capitals 42% af Choice og siden byde på hele molevitten. Prisen for de 42% var sat til cirka 450 mio.



Choice er med sine 19 hoteller Danmarks tredjestørste hotelkæde. I Skandinavien markedsfører koncernen 140 hoteller. Choice, der har 5.000 medarbejdere og en omsætning på over fire milliarder kroner i Skandinavien, er del af et verdensomspændende hotelnetværk.



Navnet capona kommer fra det latinske ord ”caupona,” som betyder hotel.

Skrevet af