Flyselskaber vil have ny ejer af Roskilde Lufthavn


Det er Stefan Vilner, kommerciel direktør i Sterling og formand for den europæiske sammenslutning af lavprisselskaber, der vil have en ny ejerkreds ind bag Roskilde Lufthavn. Til nyhedsbrevet i dag siger han: ” Vi vil gerne have en anden ejer af Roskilde Lufthavn for at skabe et seriøst alternativ til Kastrup lufthavn. Københavns Lufthavn har den holdning, at man må acceptere deres priser eller vælge en anden lufthavn”.

Vilner tilføjer, at der er meget lidt lydhørhed i CPH, når f.eks. Sterling ønsker at forhandle priser. Han mener, at der vil kunne opnås en besparelse på op til 100 kr. pr. passager, hvis Roskilde Lufthavn fik nye ejere, og blev et egentligt alternativ.

Skrevet af