Nej tak til mobiltelefon ombord i fly

Mobiltelefonerne kommer ikke i gang om bord i flyene, som det i dag sker i tog og busser, hvis det står til rejsebranchen. Uden vaklen svarer 74 procent eller 471 af læserne, som afgav stemme, at de ikke ønsker at brug af mobiltelefoner skal blive tilladt om bord i flyene. Kun 26 procent eller 167 mener, det er en god ide.



Lignende læser – og passagerundersøgelser i USA har givet samme resultat. Her er det mere frygten efter 11. september, der giver udslaget. Amerikanerne husker alt for godt, hvordan arabisk talende passagerer over mobiltelefoner fra flyene inden starten førte samtaler med hinanden og i detaljer planlagde slagets gang om flyvningen ind i World Trade Center. Uden, at nogen i øvrigt opfattede dengang, hvad der var i vente.



For rejsebranchens folk i Take Off er det sikkert nok så meget ønsket om at kunne flyve i fred og ro uden at blive forstyrret af sidemandens private samtaler. Afgørelsen fra branchens folk er i hvert fald klar.

Skrevet af