Lufthavnsdirektør i flyverskjul

“Indrømmet, det er ikke fair at slå på nogen, der ligger ned. Men må man ikke godt slå på nogen, der burde ligger ned, men ikke gør det. Det synes jeg, og det er naturligvis først og fremmest lufthavnsdirektør Niels Boserup, jeg tænker på.



Hvis han ligger ned, er det i hvert fald kun fordi, han tager sig en ordentlig blunder. Ikke fordi han har været ned på alle fire og undskylde de mildest talt kaotiske forhold hans lufthavn nu i flere dage har budt flere hundrede tusinde danske og udenlandske rejsende.” Sådan skriver Berlingske Tidendes erhvervsredaktør Finn Mortensen i dag i en kommentar.



Videre hedder det : “Boserup krøb fra første færd i flyverskjul og var indtil i går eftermiddags ikke til at opspore for medierne. I stedet sendte lufthavnen en menig medarbejder i byen med et varieret miks af beklagelser, bortforklaringer og besværgelser. Det forlyder, at Niels Boserup har holdt ferie. Men er man chef for en virksomhed med en årlig omsætning på knap tre milliarder kr. og 1.700 ansatte, bliver man nødt til at stille op. Man ikke bare krybe i flyverskjul og lade de andre tage skraldet.”



Niels Boserup afviste i øvrigt i går, at han har været på ferie. “Jeg har været her hver dag, men formelt skulle jeg have haft ferie, mend et har sutuationen ikke været til,” siger han til bladet.



Niels Boserup udsendte i går en officiel beklagelse af situationen og onsdag var køen næsten nede på det normale ved security, og bagageanlægget kørte igen.


Skrevet af