Flere rejsehjemmesider dumper i pristest.

Resultatet viser en forskel mellem den billigste og dyreste rejse på hele 2.705 kr. Og det er vel at mærke når man sammenligner de billigste priser fra hver enkelt hjemmeside. Mens både www.momondo.dk og www.dohop.dk finder rejsen med Ryan Air til 119 kr. ligger www.flyrejser.dk i top med en pris på hele 2.870 kr. På hjemmesiden lover Flyrejser.dk at: “Her kan du booke billige flybilletter. Bestil dine flybilletter med ét klik. Vi har billige priser til destinationer over hele verden.” (Citat fra www.flyrejser.dk) Hos Panrejser i Viborg, der ejer Flyrejser.dk, henviser man til direktøren for Travelmarket, Ole Stouby, som har udarbejdet hjemmesiden. “Det er umuligt at love den billigste flybillet på hver eneste rejse,” forklarer han til FPN.dk, “Der er så mange kombinationsmuligheder, at søgemaskinen umuligt kan opfange dem alle sammen,” siger han og understreger, at en hjemmeside godt kan have en dyr rejse til Barcelona og samtidigt have den billigste rejse til London. Travelmarket.dk kommer da heller ikke under 2.083 kr for billetten Århus-Barcelona den 9. april.

Skrevet af