Rekordoverskud i Bravo Tours

Bravo Tours med hovedsæde i Herning har haft nok et flot år og rapporterer om et overskud i regnskabsåret 2004/2005 på 34 millioner kroner. Det er 20 millioner bedre end året før.
Selskabet, der blevet etableret i 1999 af blandt andre Peder Hornshøj, havde ved etableringen sat som mål at sende 35.000 af sted på ferie om året. I år bliver det 87.000, og i 2006 ventes antallet af gæster at passere 100.000. Bravo Tours-succesen skal blandt andet findes i, at Azorerne, som i år besøges af over 15.000 Bravo Tours-gæster, kom med på programmet.
Bravo Tours arbejder ud fra et forsigtighedsprincip og investerer ikke i noget unødvendigt, men koncentrerer sig om, at gæsterne får gode oplevelser, hvorefter overskuddet kommer af sig selv. “Generelt går det op og ned for rejsebranchen. Vi har ikke oplevet nedgang, men ved, at den kan komme. derfor har vi konsolideret selskabet i en sådan grad, at små udsving i markedet ikke kan ryste os,” fortæller Peder Hornshøj til Jyllands-Posten.
(Jyllands-Posten 17.11.2005)

Skrevet af