Hotel og multihal på vej i Bella Center

Nu ser det ud til, at der for alvor sker noget omkring Bella Center. De mange planer står foran virkeliggørelse. Dels med udbygning af kongresfaciliteter, dels med hotel i 50 meters højde, og endelig med den meget omtalte multihal med plads til 15.000 tilskuere til både sport og mange andre store arrangementer.



“Vort hotelprojekt er allerede godkendt af lokalplanen. Vi har tilbage i 2001 været parate til at tage skridtet, men den internationale uro var årsagen til at planerne blev skrinlagt.” siger Arne Bang Mikkelsen, som også kunne have tilføjet at de norske hotelejere i Rainbow- gruppen på sølle vis sprang i opløbet.



Det ser samtidig ud til, at multihallen ikke mere er et drømmeprojekt. Ikke mindst efter, at Københavns Kommune også i går udsendte en pressemeddelelse om, at man er med i andet og mere end den gode vilje.



De kommende tre år ser ud til at bringe masser af gode nyheder for byen København. – Bella Center fejrede den spændende nyhed med en sammenkomst for de ansatte og en peptale fra direktøren i aftes.

Skrevet af