Træningschef på Hilton

5-stjernede Hilton Copenhagen Airport har ansat Mads Galvit som Training Manager med ansvar for medarbejderudvikling, træning og coaching af personalet.



Mads Galvit har været 11 år i rejsebranchen, senest fem år i det store danske kongresbureau NHG – inden da var han seks år hos netop Hilton.



Hilton Copenhagen Airport – som i sidste uge igen-igen vandt Danish Travel Award’en som bedste hotel i Storkøbenhavn – har 149 fuldtidsansatte.



Ideen om at skabe en stilling som træningschef er at stå stærkere i kampen om medarbejderes krav om personlig udvikling.



Som Training Manager skal Mads Galvit bl.a. støtte, vejlede og bistå hotellets afdelingschefer med opgaver inden for medarbejderudvikling og træningsbehov.



Dermed er der øget støtte til mellemlederne i deres daglige arbejde, og ledergruppen kan koncentrere sig mere om deres drifts- og ledelsesmæssige funktioner. Også opfølgning på medarbejderudviklingssamtaler og personlige udviklingsmål skal administreres og kvalitetsikres af Training Manager, oplyser hotellet.



I øvrigt går det økonomisk godt for Hilton Copenhagen Airport. Halvårsresultatet viste vækst i markedsandele på 10 % sammenlignet med sidste år, indtjeningen pr. udbudt værelse steg 13 % i første halvår, den totale omsætning 9 %, mens overskuddet endte 15 % højere end første halvår af 2007.





HB




Skrevet af