Laver forening for danske hotelleverandører

Over 100 små og mellemstore danske virksomheder leverer alt fra tæpper, dyner, interiør, værelsesudstyr, kommunikationsudstyr etc. til hoteller.



De får nu deres egen netværksgruppe som stiftes 27. maj i Bella Center, hvor Dansk Eksportforening forventer ca. 50 deltagere – og hvor bl.a. direktør Anders Duelund for det kommende Bella Center-hotel præsenterer Nordens største hotel.



Hoteller tilhører de forretningsområder, der vil vokse betydeligt i fremtiden på verdensplan; trods den aktuelle økonomiske krise. Der vil komme øget fokus på miljø- og klimavenligheden af hotellerne og deres indretning, hvilket mange danske virksomheder kan sælge deres højkvalitative produkter på, hedder det fra Dansk Eksportforening.



Danish Hospitality Group er åben for alle danske virksomheder, der leverer services, konsulentydelser eller varer og produkter til det globale hotelmarked.



Formålet med gruppen er bl.a. at gøre eksportaktiviteter nemmere og mere effektive, dele viden og erfaringer, etablere kontakter mellem virksomhederne og potentielle kunder og samarbejdspartnere gennem bl.a. fælles eksportfremstød.



Dansk Eksportforening oplyser, at man er en nonprofit organisation med ca. 500 medlemsvirksomheder.



Der er mere info om det nye initiativ og arrangementet i Bella Center på Dansk Eksportforenings hjemmeside: dk-export.dk

Skrevet af