TV-journalist starter rejsebureau

Jimmy Bøjgaard, TV2 Sports ekspert i ishockey og amerikansk fodbold, har realiseret en flerårig drøm. Han har startet eget rejsebureau, Bøjgaard Travel, med speciale i sportsrejser.



Jomfrurejsen går til New York med afgang 15. februar og Bravo Tours som teknisk arrangør. På programmet er to NHL-kampe med den danske forward i New York Islanders, Frans Nielsen, samt middag med Danmarks første NHL-stjerne.



”Jeg har selv rejst meget som journalist, og idéen om at starte et rejsebureau, hvor jeg kan drage nytte af mine egne erfaringer og mine forbindelser, er langsomt modnet,” siger Jimmy Bøjgaard, som primært henvender sig til sportsfans og firmaer.



Engagementet i rejsebranchen får dog ikke TV-manden til at kvitte journalistikken.



”Jeg skal have branchefolk til at hjælpe mig, og derfor ansætter jeg en medarbejder i rejsebureauet,” siger han.



Jimmy Bøjgaard satser på sportsrejser til bl.a. ishockey-VM i Schweiz, amerikansk fodbold, Le Mans, Formel 1 og Wimbledon.



Fred.


Skrevet af