MyTravel Airways satser på oversøiske flyvninger med business class

Charterflyselskabet MyTravel Airways (tidligere Premiair) låner den kommende vintersæson tre Airbus 330-200’ere – endda med Business Class med plads til 49 passagerer – hos sit engelske søsterselskab. Samtidig fordobler selskabet antallet af oversøiske rejsemål.



Sidste vinter fløj MyTravel Airways fra Skandinavien til Bangkok samt Thailands største ø, Phuket – men til vinter udvides rutenettet med afgange til Colombo i Sri Lanka og Natal i det nordlige Brasilien. Flyvningen til Brasilien får en teknisk mellemlanding på Tenerife.



I alt betjener MyTravel Airways den kommende vinter 17 destinationer verden over. Største rejsemål er de kanariske øer, der tager imod 75% af flyene. Selskabet får bl.a. seks ugentlige afgange til Phuket og er med ca. 60.000 passagerer det flyselskab, der flyver flest europæere direkte til ferieøen.



”Sidste vinter havde vi blot et langdistancefly af typen A330-200 med plads til 360 passagerer. Med tre fly kan vi den kommende vinter tilbyde ca. 13.000 pladser på Royal Class, hvor gæsterne mod et tillæg på 2.195 kr. sidder i store lædersæder med ca. 15 centimeter ekstra benplads,” siger informationschef Torben Andersen, MyTravel Airways.

Skrevet af