Jyder og københavnere køber forskelligt

Det afslører et kig i de toldfrie indkøbsposer, som titusindvis af danskere i ferieugerne bærer fra borde hos charterflyselskabet MyTravel Airways. En typisk gæst med afrejse fra Billund Lufthavn og Aalborg Lufthavn køber tre procent færre toldfrie varer end gæster, der rejser fra Københavns Lufthavn.

I gennemsnit køber alle gæster for over 500 kr. på en ferierejse, men pengene bruges vidt forskelligt af jyderne og københavnerne:

Der ligger 20% mere spiritus i københavnernes poser. Jyderne køber 10%. mere parfume og kosmetik.

Københavnerne køber gin, vodka og likører, mens jyderne sværger til snaps. Alle er dog vilde med luksuswhisky og -cognac.

”Når det gælder søde sager, er københavnerne rigtige slikmunde, idet de køber hele 20% mere slik end deres jyske landsmænd. Når det gælder cigaretter, er Prince favorit hos alle, mens flere københavnere end jyder forsøger sig med svenskernes favorit snus”, siger informationschef Torben Andersen fra MyTravel Airways.

Skrevet af